Anarkisterne fra de hvide bjerge
Fra et dybt personligt perspektiv, sit eget møde og fascination med bjergene, fortæller den danske digter og lydkunstner Morten Søndergaard historien om, hvordan den anarkistiske bevægelse opstod blandt stenhuggere i Carrara. "Man tænker sit, når man sidder og hugger sten hele dagen," bemærker han om de mænd og familier, der udførte det farlige, underbetalte arbejde med at save den dyrebare marmor ud. Carrara-marmoret er mest berømt i kunsthistorien pga. den mytologiske fortælling om Michelangelos talent for at vælge den helt rigtige blok. Men i dag er det meste af marmoret næsten værdiløs — det knuses og bruges i tandpasta.
Af omveje forbi Walden Pond og anarko-primitivismen, Kropotkin og Bakunin, Asger Jorn og Guy Debord, samt ‘gensidighed’ blandt organismer, beder Søndergaard os om at reflektere over den anarkistiske tankegangs fortsatte relevans, ikke som et mål i sig selv, men som en vej mod en bedre livsverden, en fornyet forståelse af den mangfoldighed og modsætning, der er levende overalt omkring os.
Teksten ledsages af sort-hvide fotografier fra bjergene i Carrara og de nærliggende byer, hvor den anarkistiske bevægelse slog rod.
Fra et dybt personligt perspektiv, sit eget møde og fascination med bjergene, fortæller den danske digter og lydkunstner Morten Søndergaard historien om, hvordan den anarkistiske bevægelse opstod blandt stenhuggere i Carrara. "Man tænker sit, når man sidder og hugger sten hele dagen," bemærker han om de mænd og familier, der udførte det farlige, underbetalte arbejde med at save den dyrebare marmor ud. Carrara-marmoret er mest berømt i kunsthistorien pga. den mytologiske fortælling om Michelangelos talent for at vælge den helt rigtige blok. Men i dag er det meste af marmoret næsten værdiløs — det knuses og bruges i tandpasta.
Af omveje forbi Walden Pond og anarko-primitivismen, Kropotkin og Bakunin, Asger Jorn og Guy Debord, samt ‘gensidighed’ blandt organismer, beder Søndergaard os om at reflektere over den anarkistiske tankegangs fortsatte relevans, ikke som et mål i sig selv, men som en vej mod en bedre livsverden, en fornyet forståelse af den mangfoldighed og modsætning, der er levende overalt omkring os.
Teksten ledsages af sort-hvide fotografier fra bjergene i Carrara og de nærliggende byer, hvor den anarkistiske bevægelse slog rod.
Fra et dybt personligt perspektiv, sit eget møde og fascination med bjergene, fortæller den danske digter og lydkunstner Morten Søndergaard historien om, hvordan den anarkistiske bevægelse opstod blandt stenhuggere i Carrara. "Man tænker sit, når man sidder og hugger sten hele dagen," bemærker han om de mænd og familier, der udførte det farlige, underbetalte arbejde med at save den dyrebare marmor ud. Carrara-marmoret er mest berømt i kunsthistorien pga. den mytologiske fortælling om Michelangelos talent for at vælge den helt rigtige blok. Men i dag er det meste af marmoret næsten værdiløs — det knuses og bruges i tandpasta.
Af omveje forbi Walden Pond og anarko-primitivismen, Kropotkin og Bakunin, Asger Jorn og Guy Debord, samt ‘gensidighed’ blandt organismer, beder Søndergaard os om at reflektere over den anarkistiske tankegangs fortsatte relevans, ikke som et mål i sig selv, men som en vej mod en bedre livsverden, en fornyet forståelse af den mangfoldighed og modsætning, der er levende overalt omkring os.
Teksten ledsages af sort-hvide fotografier fra bjergene i Carrara og de nærliggende byer, hvor den anarkistiske bevægelse slog rod.